Månedens opskrift fra Restaurant Krinsen

Kastanje-chokoladekage med æble og valnøddeis

Januar 2019

Lækker chokoladekage med kastanje, æble og valnøddeis som tilbehør. Overrask dine gæster med en anderledes chokoladekage. Kastanjen giver kagen en ekstra smagsvariant, som passer perfekt sammen med den hjemmelavede valnøddeis og æblepuréen.

Du skal bruge:

Kagedej:
75 g. mørk chokolade.
4 æggeblommer.
4 æggehvider.
90 g. sukker.
250 g. kastanjepuré.
2 tsk. vanilje.
Rom-sukkerlage.

Glasur:
100 g. mørk chokolade.
1 spsk. piskefløde.
30 g. smør.

Valnøddeis:
1 l fløde
12 æggeblommer
100 g sukker
1 dl ahornsirup
1 dl Kahlua
1 tsk vanilje
1 spsk
instant coffee opløst i Kahluaen
200 g bagte valnøddekerner

Kagen
Dej: Smelt chokoladen. Pisk æggeblommerne til en lys og tyk creme med sukkeret. Rør først chokolade i og dernæst kastanjecreme og vanilje. Pisk æggehviderne stive og rør lidt i dejen, før resten vendes i. Hæld dejen i formen ( ca. 20 cm). Bag kagen i en 175°C varm ovn i 25 – 30 min.

Lad den afkøle.
Stænk kagen med rom-sukkerlage.
Overtræk med glasur.

Glasur:
Smelt chokoladen sammen med smør og fløde.

Valnøddeis
Fløden piskes til skum. 200g hakkede bagte valnøddekerner sættes over med ahornsiruppen og koge. Æggeblommerne piskes med sukkeret. Ahornsiruppen sigtes og hældes varm ned i æggeblommerne. Pisk godt igennem. Tilsæt kahlua og vanilje. Vend nu flødeskummet i æggemassen. Vend de hakkede, bagte valnøddekerne i. Fryses i en trekantform.

Æblepuré
Syrlige æbler skrælles. Skæres i stykker og vendes med sukker og citronsaft. Lad trække 20 min. Sæt gryden i kog. Kog æblerne møre. Lad køle. Purér æblerne. Konsistensen skal være så man kan sprøjte puréen ud i facon. Hvis æblepuréen er for tynd tilsæt da 2 spsk. lyngelé og 1spsk citronsyre pr. liter puré.

Velbekomme.

Kastanje-chokoladekage med æble og valnøddeis