Månedens opskrift fra Restaurant Krinsen
Kalv i frikassé
Juni 2019
Du skal bruge:
2,5 kg kalvebryst eller bov skæres i tern på 2,5 x 2,5 cm. Sættes over i ca 5 l koldt vand og koges op. Under kogning skummes der for urenheder. Der koges en halv time.
Der tilsættes nu et sellerihoved delt i 2 og 6 gulerødder.
Når kødet er kogt tages det op sammen med urterne.
Tilsæt suppen 2 terninger hønsebouillon og kog op. Sigt suppen gennem et klæde. Reducer suppen så der ca 2 l.
Smelt 150 g smør og tilsæt 200 g mel. Bag det af i gryden så man har en tyk bolle.
Tilsæt suppen og kog igennem til den er flot jævn. Smag til med salt og hvid peber.
8 hvide asparges skrælles og skæres i passende stykker.
De kogte selleri og gulerødder skæres i passende stykker.
3 æggeblommer og 3 dl fløde røres sammen i en skål.
Tilsæt æggeblandingen til den meget saucen, som nu ikke må koge.
Tilsæt asparges stykkerne, det lune kød, gulerødder, selleri og 2 kopper ærter.
Der smages til med saften fra 1 citron.
Anretning:
Server frikassen i en dyb tallerken og drys med friskhakket persille. Der kan serveres hvide kartofler eller hvidt brød til.
Velbekomme.