Månedens opskrift fra Restaurant Krinsen
Friskfanget rødspætte fra Svendborgsund
August 2020
Nyd en frisk rødspætte med den klassiske persillesovs og nye danske kartofler.
Rødspætte:
1 hel rødspætte, flået
1 æg
1 dl mel
Smør til stegning
Persillesovs:
25 g. smør
Ca. 2 spsk. mel
3 dl mælk
Lidt sukker
Salt og peber til smagning
½ bdt. kruspersille
Nye danske kartofler vendt i smør
150 g. nye kartofler (skrabede)
25 g. smør
evt. persille til det sidste drys
Fremgangsmåde:
Den flåede rødspætte vendes i æg og derefter i mel. Smørret smeltes og fisken brunes på pande, steges på pande eller i ovn ved 200 grader i ca. 15 minutter.
Persillesovs:
Persillen skyldes, trykkes fri for væde og hakkes.
Smørret smeltes og mel kommes i, når mel-massen er samlet kommes mælk i lidt efter lidt under piskning for at undgå klumper. Smages til med salt, peber og lidt sukker derefter kommes persillen i.
Kartofler:
De nye skrabede kartofler koges i vand med salt til de er møre. Ved servering kommes smørtern og persille over.
Velbekomme.