Pressemeddelelse 17. maj 2017

Hotellet opkøber stor mængde vin

Hotel Svendborg opkøber store mængder af vinhøsten 2016 på Sydfyn

De danske vinavlere har i de seneste 20 år, siden vinproduktionen sådan rigtig tog fat, kæmpet med hvilke druesorter der er bedst at anvende på disse nordlige kanter. Hvor er mikroklimaet bedst, og hvad er de bedste jordbundsforhold?
Klimaet og de mange forsøg gør, at de danske vinavlere har relativt høje produktionsomkostninger i forhold til andre vindyrkende lande rundt om i verden. Det er også den direkte årsag til, at man som forbruger får en fornemmelse af, at en dansk vin er dyr i forhold til en udenlandsk vin.

Sådan er det ikke mere.

– Vi har selvfølgelig ikke smagt alle danske vine årgang 2016, men dem vi har smagt her på Sydfyn fra Svendborg Vingaard og Skaarupøre Vingaard er blandt de bedste, og de passer perfekt til den gastronomi, vi kreerer på Hotel Svendborg, siger sommelier og restaurationschef, Jan Milton.
Derfor har Hotel Svendborg hjemkøbt et stort parti af begge vine som i fremtiden vil være at finde på vinkortet i hotellets restaurant.

– Vi kan på det varmeste anbefale, at man ligesom os fylder sin vinkælder op så længe lager haves hos Svendborg og Skaarupøre Vingaarde, siger Jan Milton.

– Vi er kræsne og kritiske på vore gæsters vegne, og det er super vigtigt at vinene på vores vinkort opfylder de to vigtigste krav:
1. Vinene skal falde i gæsternes smag
2. Vinene skal passe til den gastronomi vores køkkenchef kreerer

Begge krav opfylder disse vine fra Sydfyn, vurderer restaurationschefen.

Fakta

I løbet af denne uge vil to sydfynske vine være en del af vinsortimentet i Hotel Svendborgs restaurant:
Det gælder en hvidvin fra Svendborg Vingaard lavet på druen “Solaris”, årgang 2016
og en rosé vin fra Skaarupøre Vingaard lavet på druen “Rondon”, årgang 2016

www.hotelsvendborg.dk
svendborgvingaard.dk
skaaruporevin.dk

For yderligere oplysninger:
Restaurationschef – Sommelier
Jan Milton
+45 62 17 62 07
jan.milton@hotel-svendborg.dk