Information om hotellet
På Hotel Svendborg har din sikkerhed høj prioritet. I denne video får du et indblik i vores sikkerhedsforanstaltninger og procedurer, så du kan føle dig tryg under dit ophold.
Et hotel med øje for detaljerne
Hotel Svendborg råder over privat parkering bag ved hotellet og konferencecentret. Hotellets parkeringsområde er med delvis betaling og må kun benyttes af hotellets gæster ved digital P-tilladelse som registreres i receptionen. Læs venligst skiltningen ved ankomst for mere info eller spørg gerne receptionen ved ankomst.
Vi skal gøre opmærksom på, at vi har ca. 80 pladser, og det kan forekomme, at alle pladser er optaget. I så fald, henviser vi til byens øvrige parkeringsmuligheder, som i de fleste tilfælde er gratis i tidsrummet 18-09. Receptionen hjælper gerne med alternative parkeringsmuligheder.
Vi anbefaler at downloade en oversigt over vores parkeringspladser og andre parkeringsmuligheder nær hotellet. Hent parkeringsvejledning
– Adgang til alle etager med elevator, inklusiv P-kælder
– Ubesværet tilgang til og fra P-plads i kørestol
– Hele hotellet er let tilgængelig med kørestol, inklusiv bar og Restaurant Krinsen
– Handicaptoilet i stueetage og kælder
– Værelser med store badeværelser, mulighed for badestol
– Bruseforhæng og ikke fast bruseniche
– Mulighed for at hæve seng
– Handicapværelser med armstøtter ved toilet.
Som noget nyt er vi blevet en del af GodAdgang’s mærkeordning, som ønsker at danne et overblik over danske handicapvenlige hoteller og lignende. Vi er meget glade for at være en del af denne ordning.
El-biler bliver mere og mere udbredt her i Danmark. Derfor har vi har el-oplader i vores P-kælder til alle el-bil-modeller. Hvis du ønsker at bruge ladestationen, kontakt personalet i receptionen.
Der er mulighed for masser af aktiviteter i forbindelse med dit ophold på Hotel Svendborg. Lej en cykel, benyt vores gamecenter med billard, bordfodbold og dart, gå en tur i byen eller en tur i biografen. Find inspiration her på siden eller spørg i receptionen.
Et miljøbevidst hotel
På Hotel Svendborg arbejder vi aktivt med at forstå og reducere vores klimaaftryk. Derfor har vi i samarbejde med EY udarbejdet et klimaregnskab for Hotel Svendborg.
Klimaregnskabet giver os et samlet overblik over, hvor vores Co2 udledning opstår – både i den daglige drift og i samarbejdet med vores leverandører. Det hjælper os med at fokusere vores indsats dér, hvor den gør størst forskel.
For Hotel Svendborg svarer udledningen til 29 kg Co2 pr. solgte værelse. Størstedelen af udledningen ligger uden for den daglige drift, mens en mindre del kommer fra områder, hvor vi selv kan handle direkte – som energiforbrug og affald.
Indsigterne fra klimaregnskabet bruger vi aktivt i vores arbejde med Green Key. Vi har særligt fokus på at reducere energiforbruget, mindske madspild og affald samt træffe mere ansvarlige indkøbsvalg – blandt andet gennem øget brug af økologiske råvarer.
Vores mål er at give vores gæster et trygt og behageligt ophold – med omtanke for både miljøet og fremtiden.
Kontakt os
Udfyld vores kontaktformular og beskriv dit spørgsmål. Vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.
"*" indikerer påkrævede felter
Nyhedsbrev
Parkering
• Hotellet råder over 65 parkeringspladser med delvis betalingsparkering – se kortet for nærmere detaljer.
• Der er 6 Monta-el-ladestationer. Betaling og administration foregår via Monta-appen.
• Er hotellets parkeringsområde fyldt, henviser vi til offentlig parkering i nærområdet, som også findes tæt ved hotellet.
• Benytter du GPS, skal du være opmærksom på, at hotellets egen parkering ligger på bagsiden af hotellet.
Vi holder lukket fra søndag den 14. december kl. 13.00 og åbner igen mandag den 29. december 2025 kl. 12.00.
I perioden tilbyder vi overnatning på Hotel Ærø (uden morgenmad).
Book jeres ophold på post@hotel-aeroe.dk eller 62 21 17 00.
Nytårsmenu “ud af huset” – bestilles via www.hotelsvendborg.dk
For alle øvrige henvendelser kontakt os gerne på booking@hotel-svendborg.dk eller 62 21 17 00.
Vi ønsker jer en rigtig glædelig jul!
Og vi glæder os til at fejre det nye år sammen med jer til Nytårsfesten 2025/26 på Hotel Svendborg!!