Træd ind i historien
Kostumarium er en helt særlig oplevelse for både børn og voksne, hvor historien ikke bare fortælles – den kan mærkes.
Her får du mulighed for at komme helt tæt på autentiske kostumer fra kendte danske film og serier og opleve, hvordan fortiden vækkes til live gennem stof, detaljer og fortællinger.
“Vi vil vise, hvad der foregår i illusionens verden, på kostumeværkstedet bag kameraet og scenetæppet.”
Bag om Dansen - sæson 2026
I sæson 2026 præsenterer Kostumarium den nye kollektion Bag om Dansen, inspireret af det populære tv-program Vild med dans.
Her kommer du helt tæt på den glamourøse verden, hvor kostumerne spiller en afgørende rolle i at skabe stemning, personlighed og visuel wow-effekt på dansegulvet.
Kollektionen giver et unikt indblik i de spektakulære designs, og måske kan du endda genkende nogle af de flotte dragter fra tv, når du bevæger dig rundt i udstillingen.