Et samarbejde med en lokal producent
Hos Hotel Svendborg arbejder vi med råvarer, når de er i sæson, og når kvaliteten er bedst. Derfor får vi i aspargessæsonen leveret både hvide og grønne asparges fra Sanderumgaard på Fyn.
Samarbejdet giver os adgang til friske råvarer af høj kvalitet og bygger samtidig på en tæt dialog mellem producent, leverandør og køkken. Det er netop den dialog, der er med til at sikre, at råvarerne bliver behandlet rigtigt hele vejen – fra mark til tallerken.
Når kokke møder producenten
For at styrke forståelsen for råvarerne besøgte kokke fra Halberg Hotels Sanderumgaard. Her fik de mulighed for at opleve markerne, se de hvide og grønne asparges blive dyrket og høstet samt høre om arbejdet bag produktionen. Besøget bød også på et kig på sæsonens rabarber.
Når kokkene får mulighed for at møde producenten og se råvarerne i deres rette omgivelser, skaber det en større forståelse for sæson, kvalitet og det arbejde, der ligger bag. Den viden tager de med sig tilbage i køkkenet.
"Vi har i dag inviteret en masse kokke fra Halberg Hotels ud og se, hvor råvarerne egentlig kommer fra. For den dialog, der er mellem producenten og kokken, er guld værd."
Benjamin Larsen, CaterGrønt