Pressemeddelelse

Stort Plus til Svendborg

Hotel Svendborg har fået et stort PLUS i navnet og tilbyder en øget komfort over hele linjen

Samtidig har de vundet gæsternes hæder med en placering på ”Top 25 over bedste hoteller i Danmark” på TripAdvisor.

Hotel Svendborg hedder fremover Best Western Plus Hotel Svendborg og byder på en højere standard i alle detaljer. Fælles for alle Best Western PLUS-hoteller er, at de er 4-stjernede og tilbyder et opgraderet ophold i forhold til både ydelser, faciliteter, service og indretning. Gæsterne kommer til at mærke et stort plus på alle områder.

”Med det nye PLUS i navnet signalerer vi nu udadtil den høje kvalitet, vi står for.…” siger hoteldirektør Tom Pelle Jensen. Hotel Svendborg er et af provinsens største og mest velfaciliterede konferencecentre og ligger lige midt i Svendborg.

I forbindelse med opgraderingen til PLUS er personalet på Hotel Svendborg blevet videreuddannet i at yde en endnu højere service med fokus på det personlige værtskab og den gode oplevelse – hvad enten man er businesskunde, børnefamilie, sportsudøver eller par, der er kommet for at slappe af og blive forkælet.

”Vi er glade for at kunne tilbyde endnu et Best Western PLUS hotel…”, siger Søren Nystrøm, Country Manager i Danmark for Best Western Hotels & Resorts.