Keld & Hilda fejrer 100 års jubiluæm

Oplev Keld & Hildas jubilæumsturné i Svendborg 20 februar 2021.

Jubilæumsturné

Keld & Hilda kan i 2021 fejre 100 års jubilæum. Her er det 60 år siden, at Keld Heick fik sin debut og 40 år siden, at Hilda første gang optrådte med Keld. Det skal fejres! Derfor har Keld & Hilda allieret sig med én af Danmarks dygtigste akkompagnatører Mickey Pless i et vaskeægte 100 års jubilæums program med evergreens og anekdoter.

Mere om showet 60 + 40 = 100 år

Oplev en musikalsk tour de force gennem Keld & Hildas lange karriere. Her er toner tilbage fra tiden, hvor Keld blev Danmarksmester i pigtråd i 1965. Her er også historien om, hvordan der gik ”gadekær i pigtråden”, og om hvordan Keld & The Donkeys skrev dansk musikhistorie og formåede at fusionere pigtråd med schlager-musik. Det resulterede bl.a. i hits som Ved landsbyens gadekær, Jeg ringer på fredag og Do You Speak English. For sjov var Hilda med på indspilningen af hittet Do You Speak English. Der skulle imidlertid gå 5 års overtalelse før Keld fik Hilda med på scenen. Hvordan debut’en forløb, vil Hilda fortælle, men lad os røbe, at det ikke var en let start.

Naturligvis bliver der også masser af Melodi Grand Prix nostalgi, når Mr. Melodi Grand Prix Keld Heick fortæller anekdoter. 32 gange har han haft sange med i Det danske Melodi Grand Prix – og imponerende ni gange har han vundet!  Keld & Hilda vil også krydre den musikalske fortælling med andres sange fra de sidste 60 år. Det kan være sange, der har en speciel betydning for Heick’rne eller måske sange udødeliggjort af én af de utallige danske eller udenlandske kunstnere, som Keld har haft besøg af i det populære program ”Musikbutikken”. I det forfriskende, musikalske show vil Keld & Hilda også fortælle gode historier og pudsigheder fra et langt liv på landevejen som underholdere.

Information

Koncert med overnatning inkluderer

– Billet til showet
– Oksehøjrebsbuffet
– Overnatning i standardværelse
– Sydfynsk morgenbuffet

795,- DKK pr. person i dobbeltværelse
250,- DKK i enkeltværelsestillæg

Forespørg på ophold

Forespørg på dit ophold her. Bemærk venligst, at dette kun er en forespørgsel. Bookingen er først endelig bekræftet når hotellet har sendt en bekræftelse retur.

*Ved klik på forespørg ophold, giver du os tilladelse til at kontakte dig på mail.

Oplevelser og seværdigheder

Best Western Plus Hotel Svendborgs personale hjælper gerne med forslag til seværdigheder, kulturelle tilbud og aktivitetsmuligheder i det tidsrum, hvor du har planlagt din ferie på hotellet.